MOVEMENT
Soloudstilling med Mette Lind fra 31. marts 2023

Mette Lind, autodidakt samt i grafisk lære hos Ann-Kerstina Nielsen. 

Mette Lind arbejder med tegning og maleri, ofte i store formater. Hendes værker er ekspressive og koloristiske billeder, der blandt andet går langt ind i den nordiske kulturs historie. Hendes kunst er ikke stationær, men er hele tiden i udvikling. Billederne forekommer intuitive og drømmende, og er skabt til at berøre tilskueren uanset hvem, der ser. 

Mette Lind debuterede i 1991 på Kunstnernes Censurerede Påskeudstilling og er repræsenteret i kunstbøgerne "Dansk kunst".


Hun har både udstillet i gruppesammenhænge og haft soloudstillinger i ind- og udland på gallerier, messer og kunsthaller.

Mette Linds kunstneriske og personlige base findes i et landligt miljø, hvor der er ro til fordybelse og til at arbejde med sin kunst, der er et aftryk af den verden, vi som mennesker lever i. 


Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen, BA i Kunsthistorie om Mette Lind: "Vores civilisation, den vestlige verden med hele dens begrebsapparat og selvforståelse, bygger på et fundament af undertrykkelse. Dette synes at være essensen af Mette Linds maleriske univers. Som sådan er hun først og fremmest en engageret kunstner."


Mette Linds soloudstilling "Movement" har åbent frem til 21. april og kan derefter ses ifølge aftale frem til 15. maj hos dit lokale, feministiske galleri. 

Kom til fernisering d. 31. marts kl. 17.00-19.00!

www.mlind.dk
Instagram: @mlind.art